fredag den 19. oktober 2007

Fugleflok..


Jamen der er så frygtelig mange fødselsdage i oktober. En af de mest frygtelige, det er Pia's. Pia fra Dispuk ( Pua fra Dispik). Pia hun er nu også rundet 50 år en af disse dage. Den eksakte dato er uvis, faktisk ligeså uforudsigelig som Pia selv. Jeg har valgt Svanelogoet, for Pia er en svane i vores lille interne hønsegård, som består af 5 høns ialt. Jeg havde ikke troet at Pia kunne nå at blive 50 før mig. Hun er jo ikke den hurtigste ugle i natten... til gengæld er hun nok en af de smukkeste svaner på søen. Og selvom hun nu så er det ældre end mig, så forekommer det mig stadig en smule mærkværdigt, at hun fyldte så meget mere end mig! Okay. Jeg fylder nok mere end Pia i rummet, rent fysisk - Pia fylder i rummet rent yndefyldigt. Pia er en af de der tøser der skulle have været på filmlærredet. Smuk, rank, yndefuld og veltalende. Altså veltalende på den måde at det er så'n lidt filmisk pænt. . hun kan godt sige "rend mig".. og gør det tit, men det lyder ligesom så'n lidt pænere når Pia siger det. Første gang jeg så dig Pia, havde jeg en forestilling om at jeg ihvertfald ikke lige kunne flettes ind i din verden. Du; en meget pæn og veluddannet sygeplejerske - og jeg mener sgu pæn.. Jeg en veluddannet pædagog - køn er jeg jo ikke , men varmt klædt på.. Men vi fik hurtigt en ting til fælles: Dispuk, Gregory Bateson og det systemiske. Det tog 4 minutter. Så talte vi om livet og så tog det det yderligere 2 dage, så var vi på total bølgelængde. Det tog 4 dage, så var vi venner for livet. Du er en svane i mit liv, for du er en af de smukkeste kvinder jeg kender, inden i og uden på. Tillykke Pia. P.D. Kh. Din Lene

Ingen kommentarer:

  • Velkommen til