Okay - siger jeg bare. Så kunne jeg endelig indsætte dette billede, med hjælp fra min kære bror Jens. Mine egne billeder på computeren er alt for store og jeg har endnu ikke lært hvordan jeg gør dem mindre. Nu hjalp Jens mig med dette ene og så må jeg sætte mig ind i hvordan sådan noget gøres fremover. Her er jeg ihvertfald med min "største fangst" hidtil. Den er godt nok optrukket på langline, - men en fangst er vel en fangst! Og hvordan de trækkes i land gør vel ikke den store forskel bare de kommer indenbords!

Billedet er taget på min drømmerejse med min skønne veninde Pia. Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Grønland, da min far i sin ungdom sejlede deroppe med marinen. I september 2005 tog vi 2 gamle tøser turen derop. Vi sejlede fra Sydgrønland op langs vestkysten, krydsede polarcirklen og blev døbt i champagne på dækket. Pia bærer nu navnet "Hellefisken" og jeg fik navnet "Pipaluk". Pipaluk var navnet min kære moder gerne ville have at jeg skulle døbes. Det betyder vist "lille hue" på Grønlandsk? Og jeg må sige at trods mit nye Grønlandsnavn er der godt nok stadig ikke noget der strammer, desværre. Nå, selvom huen er lille er hjertet stort! Fisken blev optrukket blandt isbjergene udfor Illulisat, på en fisketur sammen med Hardy, Arthur og Jens-Peter. 3 gæve "fiskeg(k)uttere" jeg mødte på Grønland. Vi var et selskab på ca 40 dejlige mennesker fra Tyskland, Sverige og Danmark som havde valgt at tage denne Grønlandsfærd på samme tid. Det var den smukkeste rejse i mit liv. Og næste gang jeg skal til Grønland MÅ jeg have mine børn med mig. Det er en lease for sjælen at stå oppe på dækket hver morgen fra kl. 6 - 22 og spejde efter hvaler og isbjerge, kun afbrudt af dagens 3 måltider ombord. Mine drenge ville sikkert r..kede sig. Men det er jo heller ikke så ringe endda. Mere om Grønland end anden dag. Dette var endnu et lille skridt på en side for hvem der vil vide... det jeg kan fortælle.