Til min Sara.

Venner for livet!

Her er vi så. Sara og jeg. "Min elskede kusine", som er Saras smukke benævnelse til at beskrive os i forhold til hinanden. Sara er min længst kendte ven, fra før, nu, fremtid og altid. Vi var som søstre som små, blev mere kusiner som lidt større, - veninder da vi blev teenagere, kendte blot hinanden da vi rundede vores myndige alder, mødtes igen som venner, da der stod 2 forrest i vores alder. Fik fælleskab igen og blev mødre sammen, da Sara fik sin dejlige søn nr. 2 og jeg fik min første på samme tid. Delte således moderskab og fællesskab i en hvirvelstrøm af udveksling på kryds og tværs. Døbte vores relation til "Mousiner" for hinandens børn. (En sproglig sammenkobling af mor og kusine. Vi ville begge gerne være mostre, det blev os dog ikke forundt og så måtte vi finde på noget der mindst var ligeså tæt. Og vi er måske nok de eneste mousiner i verden?) Knyttede stærkere bånd da der stod 3 forrest i vores alder, havde oplevelser på oplevelser sammen med vores børn og familier. Når nu der står et 4.tal forrest i vores alder er og forbliver vi VENNER FOR LIVET. Jeg er så heldig at have en vaskeægte, blods- og dna-tæt ven, som altid vil være og bære i hjertet - hendes og mit. Ikke mindst har vi i år 2006 båret på den samme skæbne, at skulle skilles fra vores ægtemænd; med eller uden vores egen vilje. Ikke mindst er det foregået og uanset alt andet - er der og vil altid være: en Sara og Lene for livet. "Fly me to the moon, and let me play among the stars - let me know what life's about on Jupiter and Mars - in other words please be true... in other words .. I love you." (sprang nok noget over - fik essensen med)