
Måske burde overskriften ha' været SYNSTEST. Jeg valgte nu den anden, for det var egentligt lidt smart det der med Beatles sangen der lige kunne vendes. For sandt er det nu at jeg imorgen runder de 46!! Jeg er først lige for nylig (april2005) begyndt at bruge læsebriller - og de har godt nok ikke været brugt meget (så der er ikke røget særlig mange bøger ind på lystavlen i perioden fra da af.) De sidste par dage har det været særligt bemærkelsesværdigt for mig det der med brillerne. Der vælter tåger ind fra højre og venstre. Først henholdte jeg mig til min kære fætter Mikkels beskrivelser om vejrforandringer (check Mikkels blog - link ude til højre) og tænkte nå ja, det er skyet, diset og lidt regn. Da jeg entrede Olivers værelse idag for at forsøge mig på at foretage en oprydning, var min første reaktion: Hold kæft - det brænder et sted for her er godt nok lidt tåget. (Det skal lige siges at her i huset ryges der kun i køkkenet for åben vindue, medmindre vi har gæster - og det har vi ikke haft længe). Nå - nå - lad det nu ligge, der var jo ingen røglige lugtgener. Så gik jeg i mit køkken for at checke min computer og det var godt nok stadig lidt sløret. Jeg iførte mig mine plus en briller - (Gør minus dage, til plus dage) og det hjalp lidt. Så blev jeg kaldt til den virkelige verden, i form af børn der ville have moderlig kontakt og jeg måtte afmontere mig diverse vedhæng - hørebøffer, smøger m.m. Jeg skulle også lige runde toilettet, det kunne man jo ellers sagtens glemme i pc-farten. Så skulle Tim gå - og de der børn i teenagealderen skal åbenbart herhjemme have noget med nogle penge når de går, - så vel - han fik penge og jeg sagde: farvel skat, pas på dig selv og ring hjem.... bla bla.. Har du iøvrigt set mine briller? Næ det havde han ikke. Jeg ledte på toilettet, ved computeren, bag printeren, i gangen, på kommoden m.m. Åh Tim kan du ikke lige hjælpe mig? (Typisk teenagesvar selvom man har spurgt en gang: "Med hvad?") Jeg kan ikke finde mine briller. Nå. Tilbage til computeren. Hørebøfferne på igen - for pokker - da faldt brillerne ned. Det er bare..... Hvor er det bare klassisk. Altså ikke for mig - for det er første gang. Og ser de der børn overhovedet på en? Det er sikkert ikke sidste gang det sker - for jeg har jo hørt det før, fra andre. Jeg skal nu bare vende mig til at være: Lene - lidt over middelaldrende kvinde, køn er jeg ikke, men jeg er varmt klædt på, bruger briller fra nu af, så jeg fremover kan se godt ud.
Imorgen 13.januar
2 kommentarer:
Hej Lene
Alt for sjovt indlæg. Specielt det med brillerne hi hi...og Tim som måske også burde have et nyt par...? Det skal blive en fornøjelse at følge dine skriverier. Jeg tror din blog bliver et tilløbstykke med tiden.
Tillykke med dagen igår!!!
Der er også en lille hilsen i gårsdagens anledning på familiebloggen. Jeg nået desværre blot ikke at afsende den inden midnat, så den ser ud som om den er afsendt en dag for sent ligesom denne her. Sorry! Har haft lidt travlt med at sove længe (det var jo lørdag), med den ny blog, med min farmor som skulle have besøg og min kæreste, som også krævede opmærksomhed. Så dagen suset af sted. Det er jeg sikker på du kender endnu bedre end mig.
For pokker da: ET STORT (forsinket)TILLYKKE!!!
Og sikke fin din side er blevet!
Knus fra mig!
Send en kommentar