Fredag d. 5. december fyldte min kære far 70 år. Det var årets mest pragtfulde fest og her er min forberedte del af min tale til min far: "Kære far.
Jeg betragter mig selv som rimelig regnskabskyndig og med et ligeledes rimeligt flair for tal. Således ansvarlig for et budget her i mit daglige virke på 14 millioner kroner om året. Hvor svært kan det være?
Men at min far nu er blevet 70 er af de matematiske ligninger og et regnskabsteknisk stykke som jeg ikke fatter!
Jeg ved godt at der går ca. 360 dage på et år.. at jeg er gået ud af skolen.. at jeg er blevet myndig og har fået børn... og det i sig selv jo giver rigtig mange dage og år!
Men far... det var jo kun en uge siden, at jeg sad i vinduet hos min oldeforældre og kiggede spændt ventende ned ad Tycho Brahes alle efter dig, som kom hjem fra fødekliniken efter at have modtaget en lillebror.
Det var kun en uge siden at jeg sad på din højskulder i Sminge, når vi skulle ud at gå tur fordi mine små ben var trætte og ikke kunne følge med. Og voksne skulle altid gå tur dengang... i dag bliver børn kørt i klapvogn eller bil.. gerne din, som vores børn siger.
Det var jo nærmest kun 6 dage siden at smukke Lars i fulgte mig hjem til havelågen fra mit første skolebal. Jeg gik i 4.de klasse og du tog imod mig, ventende ude ved lågen ved Samosvej 3 og påpegede at jeg godt nok var lidt for sent på den og at du i øvrigt ikke helt syntes om at jeg skulle gå med drenge!
Det var jo også kun 6 dage siden at min du satte mig af (for også dengang transporterede du rundt i bil) på Hovedbanegården til min første elevrådskonference, som formand for min skoles elevråd og jeg skulle være væk hjemmefra for første gang uden voksenopsyn.
Det var jo kun 5 dage siden at jeg var 17 og opfattede mig selv som selvstændig nok til at flytte hjemmefra og det hjalp jo i hvert fald på selvstændighedsprocessen at du kort tid efter selvfølgelig havde sørget for at jeg havde fået en dejlig lejlighed at flytte ind i.
Det er jo ikke mere end 4 dage siden at du tidligt om morgenen,mødte op på Hvidovre Hospital og tog dit første elskede barnebarn David i armene. Jeg kan ikke selv huske hvordan du havde det dig jeg kom til verden, eller da Jens kom til verden, men at se dig tage ”ham” David i armene første gang viste en betingelsesløs kærlighed.
Far.. det er jo kun 3 dage siden at min Tim, dit næste barnebarn som meget lille nyfødt, forsvandt i dine stærke arme .
Det var i forgårs at jeg stolt havde dig ved min side, da vi sammen gik op ad kirkegulvet i Filips kirken til mit bryllup og jeg måtte holde lidt igen på dig for ellers havde du nået op til alteret før nogen af os kunne ha' nået at blinke.
Og det var i går at dit 4. barnebarn Oliver kom til verden med sit dengang platinblonde lange hår.
Og som Oliver siger: Det er den bedste morfar et barn overhovedet kan ønske sig. Du har en stoisk ro over dig og du er mit livs klippe og sikre holdepunkt.
Man siger i kredse at en pige finder en partner der ligner sin far. Jeg har søgt i land og rige – og ikke fundet min faders lige eller en der tilnærmelsesvis kan måle sig med dig. Du er en arbejdshest, du er blid, omsorgsfuld og trofast. Du er klog, pålidelig og måske nok den flotteste mand jeg overhovedet kender. Og med dit milde, venlige sind og hjælpsomme sind, er du vellidt og respekteret af alle der har haft den glæde at møde dig.
Og i dag er du blevet 70 år? Og jeg tænker at selvom tiden er flyver afsted, skal vi der er her i dag glædes over at vi gudskelov bliver ældre!
Livet er en gave – en slags pandoras æske, som vi lukker op, låg for låg, stykke for stykke, dag for dag, år for år. Hver dag og hvert år med dig far, har været en gave og jeg håber der kommer rigtig mange endnu.
Kærlig hilsen Lene."
Jeg betragter mig selv som rimelig regnskabskyndig og med et ligeledes rimeligt flair for tal. Således ansvarlig for et budget her i mit daglige virke på 14 millioner kroner om året. Hvor svært kan det være?
Men at min far nu er blevet 70 er af de matematiske ligninger og et regnskabsteknisk stykke som jeg ikke fatter!
Jeg ved godt at der går ca. 360 dage på et år.. at jeg er gået ud af skolen.. at jeg er blevet myndig og har fået børn... og det i sig selv jo giver rigtig mange dage og år!
Men far... det var jo kun en uge siden, at jeg sad i vinduet hos min oldeforældre og kiggede spændt ventende ned ad Tycho Brahes alle efter dig, som kom hjem fra fødekliniken efter at have modtaget en lillebror.
Det var kun en uge siden at jeg sad på din højskulder i Sminge, når vi skulle ud at gå tur fordi mine små ben var trætte og ikke kunne følge med. Og voksne skulle altid gå tur dengang... i dag bliver børn kørt i klapvogn eller bil.. gerne din, som vores børn siger.
Det var jo nærmest kun 6 dage siden at smukke Lars i fulgte mig hjem til havelågen fra mit første skolebal. Jeg gik i 4.de klasse og du tog imod mig, ventende ude ved lågen ved Samosvej 3 og påpegede at jeg godt nok var lidt for sent på den og at du i øvrigt ikke helt syntes om at jeg skulle gå med drenge!
Det var jo også kun 6 dage siden at min du satte mig af (for også dengang transporterede du rundt i bil) på Hovedbanegården til min første elevrådskonference, som formand for min skoles elevråd og jeg skulle være væk hjemmefra for første gang uden voksenopsyn.
Det var jo kun 5 dage siden at jeg var 17 og opfattede mig selv som selvstændig nok til at flytte hjemmefra og det hjalp jo i hvert fald på selvstændighedsprocessen at du kort tid efter selvfølgelig havde sørget for at jeg havde fået en dejlig lejlighed at flytte ind i.
Det er jo ikke mere end 4 dage siden at du tidligt om morgenen,mødte op på Hvidovre Hospital og tog dit første elskede barnebarn David i armene. Jeg kan ikke selv huske hvordan du havde det dig jeg kom til verden, eller da Jens kom til verden, men at se dig tage ”ham” David i armene første gang viste en betingelsesløs kærlighed.
Far.. det er jo kun 3 dage siden at min Tim, dit næste barnebarn som meget lille nyfødt, forsvandt i dine stærke arme .
Det var i forgårs at jeg stolt havde dig ved min side, da vi sammen gik op ad kirkegulvet i Filips kirken til mit bryllup og jeg måtte holde lidt igen på dig for ellers havde du nået op til alteret før nogen af os kunne ha' nået at blinke.
Og det var i går at dit 4. barnebarn Oliver kom til verden med sit dengang platinblonde lange hår.
Og som Oliver siger: Det er den bedste morfar et barn overhovedet kan ønske sig. Du har en stoisk ro over dig og du er mit livs klippe og sikre holdepunkt.
Man siger i kredse at en pige finder en partner der ligner sin far. Jeg har søgt i land og rige – og ikke fundet min faders lige eller en der tilnærmelsesvis kan måle sig med dig. Du er en arbejdshest, du er blid, omsorgsfuld og trofast. Du er klog, pålidelig og måske nok den flotteste mand jeg overhovedet kender. Og med dit milde, venlige sind og hjælpsomme sind, er du vellidt og respekteret af alle der har haft den glæde at møde dig.
Og i dag er du blevet 70 år? Og jeg tænker at selvom tiden er flyver afsted, skal vi der er her i dag glædes over at vi gudskelov bliver ældre!
Livet er en gave – en slags pandoras æske, som vi lukker op, låg for låg, stykke for stykke, dag for dag, år for år. Hver dag og hvert år med dig far, har været en gave og jeg håber der kommer rigtig mange endnu.
Kærlig hilsen Lene."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar