Jeg husker tilbage på den tid, hvor venner og veninder mødtes. Vi sad faktisk rent fysisk overfor hinanden og talte sammen, drak øl og vin, fortalte hinanden historier og havde øjenkontakt. Dengang kunne glimt i øjet og smilene ses. Så kom mobiltelefonen... ja - jeg er blevet gammel :0) og vi sms'ede og talte sammen gennem denne her altid tilstedeværende kommunikationsmulighed... og det gør vi heldigvis stadig væk.. nogen af os! Og vi udviklede smileys m.m. for ikke at kunne misforstås i det budskab vi nu engang måtte ha' til den anden part.:0). Så kom bloggen. Og bloggeriet var i et par år mit primære fokus i alle mine private computer gøremål. Jeg husker det som en fornøjelse at skrive på både min egen blog og på familien Zøllner's blog, hvor jeg fik etableret min egen klumme under dæknavnet Kloge Åge. Det var en tid, hvor teksten kunne fylde og mine skrivebehov kunne udtrykkes frit og fornøjeligt, til gavn for mig selv og til skue for de mennesker omkring mig der måtte have lyst til at læse om de tanker og oplevelser jeg end måtte fremkomme med på bloggen. Det var en fornøjelse når min kloge, følsomme og livsfilosoferende fætter Mikkel skrev på sin egen blog, når vi kommenterede og forholdt os til hinandens oplevelser og udsagn. Når vi boltrede os i finurlige fortolkninger af hinandens sætninger og i den grad lavede sjove, såvel som seriøse udvekslinger af livets genvordigheder og glæder, opdigtede historier og fortællinger til Kloge Åge, som afkrævede svar, som i en hvilken som helst seriøs brevkasse idag måtte tage sig af. Når min kloge onkel Benny satte spot på den politiske dagsorden på sin blog... (hvilket han iøvrigt heldigvis stadig gør) og alle de der måtte ønske det, kunne kommentere og supplere dagens indlæg. For ikke at tale om Benny og Bodil's madblog, som dagligt udkom med nye inspirerende opskrifter. Siden eksisterer heldigvis stadig efter at have været nævnt og fremhævet i en kendt ugeblad.
Så kom Facebook-indtoget marcherende ind i mit liv. Først som en nysgerrig tilgang til fænomenet... alle snakker om det.. hvad er det for noget og som det nysgerrige menneske jeg anser mig selv for at være.. måtte jeg også profilere mig på facebook'en! Hold da fest en gribende og samtidig også gennemgribende ændring af mit net-liv på maskinen. Meget hurtigt åbnede der sig en verden af minder fra tidligere i livet. Gamle hengemte venner, gamle skolekammerater, gamle børn og forældre fra arbejdslivet og "long-time-no see-familie". Hver eneste dag i min tidlige facebook-karriere rummede nye venneanmodninger fra gamle vel- og bekendte mennesker tilbage fra skoletiden og op til nu. Tror kun jeg har sagt nej til en?? Og været i tvivl om en.. som viste sig at være min gamle kæreste Kim, som havde valgt et profilbillede af Harry fra DSB reklamen... og så er man jo en smule lost! Til gengæld blev mit liv lidt sjovere efter selvfølgelig at have sagt ja til Kim's anmodning, for kontakten er nu genoptaget efter 20 år og venskabet og humoren holder. Anmodninger og ansøgninger om venskab på facebook er dalet i takt med nyhedsværdien. Det gør det selvfølgelig ikke mindre spændende... for tænk nu hvis det stadig var muligt at genfinde endnu en tidligere ven eller bekendt. Og det er det jo..! Ind imellem dumper der stadig en anmodning ind eller ud på profilen.
Jeg tænker bare.. fra at være en meget skrivende menneske, med behov for MEGET lange sætninger, så har min fascination af facebook begrænset mig i den grad. Nu er begrænsninger ikke nødvendigvis en dårlig ting, men når man som jeg har meget på hjerte, som jeg har behov for at udtrykke.. så har jeg begrænset mig selv og ladet mig indfange, næsten totalt i livet omkring facebook! Det har været - og er stadig en fornøjelse, at kunne være i instant og hurtig kontakt, med mennesker omkring dig. Jeg kan bare tænke på min fødselsdag... aldrig før er så mange hilsener væltet ind og det er jo en fornøjelse at vide at i det øjeblik folk sender en hilsen på facebook, så tænker de jo på en.. og hvem vil ikke gerne tænkes på?
Og det er jo fantastisk at kunne chatte med de mennesker man kender, som er tilgængelig på et givent tidspunkt.. og i og for sig behøver vi jo ikke at svare hinanden. Men facebook rummer hurtig tilgængelighed for mennesker på afstand og giver os mulighed for at følge med i hinandens liv og gøremål og det syn's jeg egentligt er rigig hyggeligt. Vi sender hinanden blomster, smil, fisk, kram, hjerter og andre fiktive non-fysiske ting og figurer over facebook og vi passer og plejer hinandens animerede akvarier og giver healing m.m. til opdigtede kæledyr, tjener point dag for dag på de forskellige applikationer vi hver især har valgt - om det er at redde regnskov, bekæmpe brystkræft eller støtte en mulig x-factorvinder???
Jeg har bare tilsidesat min blog og mit skriv... og det er en fornøjelse for mig selv, at være tilbage. Men jeg slipper IKKE facebook'ens muligheder for at følge med i hvad I går rundt og laver!!! En kærlig hilsen til alle der overhovedet gad læse dette her indlæg!! :0) Og å skal jeg vist lige have opdateret hvordan man fjerner de snefnug der falder?? Det er jo FORÅR! Vi ses derude, for hvem gider side inde ved computeren - når man har SÅ mange venner!! :0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar