torsdag den 19. november 2009

Gælder det kun for solsikker?

Solsikke - vender sig mod lyset. Drejer sin krone efter hvor solen står - og hvorpå de bliver belyst. Det heliotropiske princip: Alt levende får energi fra solen og må derfor vende sig mod der, hvor lyset er! Sådan... så er det da sat på plads - og logisk tænker jeg! Så hvor finder en solsikke så lige lyset... når det er mørkt? Nu vokser solsikke jo som regel der, hvor der er langt til loftet - hvor skyer og storme ikke lige havde forestillet sig at skulle regere - tænker - dernede sydpå hvor det er varmt f.eks... og det kan man jo så alligevel ikke være helt sikker på i disse klimaforandringstider? Og at være solsikke i Danmark... kan du ikke være sikker på at der er en sol.. eller et lys du kan vende dig mod. Øv - at være en solsikke i et land der har en sky hængende over sig - kaldet: Jantelov!

Os skolesystems-opvoksede-jantelovs-folk døjer meget med at vi enten ikke er gode nok; kunne ha' gjort det meget bedre eller ikke du'r? Kønne er vi ikke, men vi er varmt klædt på - "eget motto"!. Vi syn's vi er for tykke eller for tynde - udvikler manier og tror at livet handler om at have styr på os selv og på andres handlinger... og de - skal jo helst passe til vores ønsker. For vi bliver ensomme og så - dernæst vil vi ha' kontrol... for så kan vi styre vores nederlag, sorg, glæde m.m. (Måske taler jeg bare for mig selv?? ... det ville jo være det bedste;)
Indtil den dag vi selv mærker og fornemmer solens lys og varme, i form af, at et andet menneske pludselig sender 3 solstråler eller ét blødt kys mod dig.. og du mærker lyset ramme dig prompte. Dette skete for mig for en uge siden. Og jeg er vedkommende så evigt taknemmelig for at ha' vist mig at - det du giver ud - får du igen - tifold. Gaven ligger i hjertet. Og jeg vælger bevidst at jeg skal vedblive med, kun at gå ind ad de døre der lukker sig op! I dag er jeg en solsikke!


Ingen kommentarer:

  • Velkommen til