Min oplevelse af dagen idag, blev som tænkt og forventet - fuldstændig fantastisk. Jeg mødte, hørte, lyttede til, var i dialog med og oplevede Kenneth Gergen. Konstruktive, tankevækkende og intense timer med fokus på tanker om sociale konstruktioner. Som en del af min sædvane og læreproces, får jeg som oftest - og ihvertfald når det er interessant og gi'r mening - skrevet frygtelig meget ned på det papir jeg har foran mig. Således blev det denne gang til 19 fuldfyldte A4 sider med noter - gode pointer og citater, samt direkte citerede lange sætninger, som Kenneth Gergen - måske skulle jeg bare sige Kenneth - for vi er jo "pal's" nu ;0) - formulerede. Hvor ville det være fantastisk, at have den indsigt, tilgang, viden, forståelse for og opleven af andre mennesker, som hans tanker om socialkonstruktionisme rummer. Og så må jeg på side 4 af mine citater koncentrere mig om viden. Kenneth taler meget om viden, og videregivelse af viden. Hvad er viden og hvorfor forholder vi os til viden? Vi bedømmer andre mennesker på hvor meget de ved - i forhold til hvad? Vi bedømmer andre mennesker på hvad de kan - i forhold til hvilke kriterier for kunnen ? Vi foreholder tanker om andre mennesker - i forhold til vores forforståelse, tradition og værdi om, hvad der er rigtigt eller forkert? Der findes ikke rigtigt eller forkert - der findes kun traditioner og det er traditioner og værdier der binder os til at tænke som vi gør, dømme som vi gør og agere som vi gør. For et stykke tid siden, spiste jeg frokost med en meget kær ven, som gav udtryk for, at de oplevelser han havde haft i krig, bestemt var medvirkende til at han - her formidlet pænt - ikke brød som om de mennesker, der stod på den anden side - og dermed var fjender. For mig giver denne betragtning rigtig god mening - vores fjender er jo bare mennesker med en anden tradition, holdning og tanke om livet end os? Hvordan kan vi mødes når vi f.eks. er så forskellige i i disse tre forudsætninger? Hvad er det der gør din oplevelse af virkeligheden mere rigtig end min? Kenneth har en god pointe i, at den virkelighed vi har sammen -eller som han siger - bliver enige om, er kun den vi skaber sammen. Det er ikke nødvendigvis virkelighed for andre. Han siger - det du og jeg beslutter her og nu - er det der gælder her og nu. Imorgen er det måske anderledes - fordi du tænker eller handler anderledes eller jeg gør det samme. Så siger han også, at det altid er muligt at skifte perspektiv. Du kan have en forestilling om at du har ret - der er kun din vej at gå - og så kan dine handlemuligheder pludselig opstå i et andet perspektiv. Det handler om den måde vi ser verden på - hvilke briller er klare den dag. Vi har så mange valgmuligheder i kraft af vores oplevelser om og med: Hvad er det der virker? Den moderlige omsorg - martyren - den krævende - osv. vi har alle oplevet alle roller og har mulighed for at agere disse roller. Og vi kan vlge med hvilke briller vi ser verden i/på! Vi spiller gerne de roller vi har oplevet virkede, for det er det erfaring gi'r os. Men de virker som regel ikke anden gang, for enhver situation er ny: " Du kan ikke bade i den samme flod to gange!" Det er i traditionen udviklingen stopper. Det er i nysgerrigheden verden fortsætter. Det er med sproget vi bygger vores verden. Det er i relationen vi lever. Og det er i konstruktionen af vores virkelighed vi agerer og vi er arkitekter i vores eget liv.