Utålmodighed

Pyha - endnu en operation! Ikke en af de livstruende - eller for den sags skyld - livsgivende, men dog en operation der endnu engang hæmmer min daglige funktion. Den 4. på et år. Og så er jeg endda priviligeret - jeg mener, jeg er jo ikke syg - bare slidt og brugt. Og hvor er det dog - indtil videre, et priviligeret samfund vi lever i, at vi sådan kan gå hen og blive repareret, når vi er slidt og brugt. Særdeles utaknemmeligt, sniger utålmodigheden sig dog stille ind på mig, - som ellers er et meget tålmodigt menneske. Jeg sætter pris på tålmodighed. Tålmodighed er en koncentreret styrke, som i bund og grund symboliserer, at du egentlig ikke har noget imod at vente og at du både tror på dig selv og din vision/mission. "Ved ikke at give op nåede selv sneglen Noah's ark" ;0) Måske får du ikke præcis det du ønsker, men sålænge du har tålmodigheden, har du troen - og tro har det ligesom truffede beslutninger, med at være stærk. Ja - nu skal du så ikke tro, at jeg tror - at sålænge man bare er tålmodig eller tror - så lykkes alt i verden - sådan er det langt fra. Men som skrevet er tålmodigheden en koncentreret styrke, som også gi'r mulighed for at man, ved at have et brændende ønske, også når at få tænkt: Hvad så hvis dette ikke er muligt? Tålmodighed er måske en reflekterende følelse/tanke? Nå, pyt med det filosofiske islæt - jeg er så lige ved at miste min tålmodighed! Skarnsunge - siger jeg til mig selv - det er jo kun et ben og en arm du ikke kan bruge til fulde - hvor svært kan det være? Alligevel er det frygteligt generende at det venstre ben, nu pga stivheden føles et par centimeter højere end det højre ben og jeg p.t. ikke kan yde det, der forventes af mig i dagligdagen. Jeg kan ikke finde ro til at læse, se film eller bare være. Jeg er blevet - utålmodig! I røven af min utålmodighed pga uformåen, kommer - frustrationer, kedsomhed, spiseforstyrrelser, irritation m.m. - og jeg har kun gået hjemme i 6 dage? Min samvittighed overfor arbejdet er i højsædet - og det er det rene møg! En ting jeg umiddelbart kan glædes over - og finde tålmodighed til, det er når de skal lave det andet knæ - og det også bliver et par centimeter højere - så ender det jo måske med jeg bli'r over 170 cm. høj ;0)